• Inspiration til sprød forårsmad

21. April 2016

Inspiration til sprød forårsmad - Kartoffelmos med ramsløg, parmesan og sort peber
Kartoffelmos med ramsløg, parmesan og sort peber

Mette Helbæk, fra restaurant Stedsans, giver her opskriften på en 
kartoffelmos, der er helt enkel hverdagsmad med ganske få ingredienser. Den er simpel, men fantastisk. Ved at blive moset sammen med de varme kartofler afgiver ramsløgene lidt af deres skarphed, samtidig med at smagen bevares. Uden for sæsonen kan ramsløgene uden problemer erstattes af andre grønne urter eller forårsløg.


Tilbehør eller stor forret til 4 personer:

  • 800 g kartofler, gerne nye 
  • 50 g smør
  • ½ dl olivenolie + lidt til sidst
  • Ca. 2 tsk. salt 
  • Ca. 2 tsk. groftkværnet peber + lidt til sidst
  • 10 blade ramsløg, grofthakkede
  • Ca. 50 g parmesan, friskrevet
  • En håndfuld spæde salater, for eksempel rucola og rød syresalat 


Skræl kartoflerne, og skær dem i grove tern. Kom dem op i en gryde, og dæk med vand. Kog kartoflerne møre – det tager ca. 20 min. Hæld vandet fra kartoflerne, og tilsæt smør i tern samt olivenolie, salt, peber og ramsløg. Mos det hele godt igennem med et piskeris. Smag til, om mosen evt. mangler mere salt og peber.

Fordel mosen i et ikke for tykt lag i 4 skåle. Dryp olivenolie over, drys med parmesan, og kom godt med grønne urter på toppen.

Opskriften, som er at finde i Sundt & Simpelt og som også er en af mine favoritter at servere på Stedsans.

God appetit 
Mette Helbæk

Konkurrence, vind gavekort til Stedsans i Torvehallerne

 

Mette Helbæk

Mette Helbæk er planteelsker, kok, food stylist,  kogebogsforfatter og medstifter af restauranten Stedsans.

www.cleansimplelocal.com 
www.instagram.com/mettehelbak
https://www.facebook.com/Stedsans/?fref=ts
 





Mere fra vores Opskrifter

Sådan laver du saltbagte kastanjer
Sådan laver du saltbagte kastanjer

26. Januar 2019

Lune, bløde kastanjer serveret med smør - så er der efterårsstemning!
Hvert år i efteråret, når bladene bliver gule og temperaturen falder ned får jeg lyst til bagte kastanjer.

Læs mere

Gør det selv - hjemmelavet syrenblomstsaft
Gør det selv - hjemmelavet syrenblomstsaft

25. Januar 2019

Blomster som syrener dufter fantastisk og smager endnu bedre. Brug syrener i saft, syltetøj, i is-tern og som drys på kager!

Læs mere

Sådan fermenterer du gulerødder med rødløg og hvidløg
Sådan fermenterer du gulerødder med rødløg og hvidløg

10. August 2016

Succes med fermentering er nemmere end du tror. Kål, gulerod og ingefær med løg og sennep giver fx et godt resultat. Men der er nærmest ingen grænser for, hvilke grøntsager der kan fermenteres. 

Læs mere