• Blomstrende By 10. maj - Vær med til at gøre Vesterbro grøn

06. maj 2015

Søndag den 10. maj begynder forårssæsonen i gadebedene igen på Vesterbro. Blomstrende By giver vesterbroerne muligheden for at sætte deres præg på gadernes mange bede med hegn, bænke, blomster i en mangfoldighed. Alle på Vesterbro kan være med. Man kan adoptere et gadebed for sæsonen via blomstrendeby@gmail.com uanset om man kan deltage den 10. maj eller ej.

Vær med til at gøre Vesterbro grøn.

Der er snart 80 gadebede rundt omkring på Vesterbro, som så småt er begyndt at blive indtaget af vesterbroere, der alle vil være en del af Blomstrende By. På Vesterbro dyrker vi nemlig det grønne midt i det urbane byliv.
 
I nærkontakt med frø, jord og ukrudt
I løbet af de sidste 3-4 år er mulighederne vokset for at være med til at sætte sit grønne præg på sin gade. Blomstrende By er endnu en gang klar til begynde sæsonen i gadebedene og samles og hygge i Enghave Parken sammen med vesterbroerne. 
”Lysten til at komme ud af lejlighederne og ned på gaden og være med til at gøre Vesterbro grønnere, stiger hvert år. Byens gartnere er ikke med. Det er dig, der har ansvaret for dit bed. Til gengæld kan du gøre det til dit helt eget med hegn, blomster, bænke – du bestemmer, hvordan dit bed skal se ud.”, fortæller Felix Becker, der er tovholder på Blomstrende By.
Blomstrende By kommer også en del af naturformidlingsforløbet hos de lokale børneinstitutioner og indskolingsklasser. De samles om Felix i det urbane naturværksted Træstubben, og lærer om bl.a. frø, og forspiring og laver flotte hegn, så deres bede bliver forårsklare.
 
I fuldt flor
Tulipanerne står allerede og nikker til forbipasserende i et bed på Alsgade og Café Clare har sået og plantet på Lyrskovgade. Så drop forårsrengøringen i lejligheden og vær i stedet med til at hjælpe foråret på vej i Vesterbros gadebede søndag den 10. maj fra kl.14-18. Alle samles i Enghave Parken kl. 14, og så går turen til bedene med blomsterfrø og river. Dagen slutter i parken om eftermiddagen med Andreas Ugorskij og Jakob Kolkur, der spiller blomstrende gypsy jazz på smukke gamle guitarer, mens Byhøst tryller med lokalt sankede urter og byder på smagsprøver. Havekonen kommer med forspirede solsikker og Flydende by kommer med blomster futtog og giver børnene en tur. I september rundes sæsonen og Blomstrende By af med sanketur på Vesterbro sammen med Byhøst til Vild Vesterbro.
 
Blomstrendeby.dk
Nu udvider konceptet sig også til Nørrebro og til en på sigt fælles platform online – blomstrendeby.dk.  Den nye hjemmeside er en ekstra blomst i buketten, som skal være med til at skabe flere fælles, grønne oplevelser. Her skal det bl.a. være muligt at adoptere gadebede, se kort over bedene og ikke mindst dele alle de blomstrende oplevelser.

 Fakta
Sommeren over kan man følge, hvilke forskellige blomster, der dukker op i ens ”eget” bed – og alle de andres. Forhåbentlig kan projektet inspirere til, at man selv sætter gang i en køkkenhave på altanen eller i gården. Projektet fungerer også som en måde at mødes på med andre fra kvarteret, og være fælles om at forskønne og forgrønne.

Det er en læringsproces, at skulle tage vare på et bed. Den indsats det kræver at adoptere et bed for en sæson (maj - oktober) er meget op til borgeren. Før blomsterne begynder at spire har bedet brug for tydelig markering så alle kan se; her er der sået frø! Man kan selv bygge hegn og skilte og i år har Blomstrende By også udviklet et symbolsk hegn mærket BLOMSTRENDE BY.
Den største udfordring kan være cykler, Distortion, stilladsarbejde, lastbiler og andre udfordringer - vi er i byen!

Partnerskabet Blomstrende By består af Vesterbro Lokaludvalg, Områdefornyelsen Vesterbro, KK BUF - Afdelingen for Bæredygtig Udvikling - Miljø & Naturværksted TRÆSTUBBEN, Teknik & Miljøforvaltningen.
I år er blomsterfrøene sponsoreret af Urbangardencompany.dk

 
Følg med på Facebook og del dine billeder på Instagram
facebook.com/blomstrendeby 
Instagram #blomstrendeby 
Blomstrendeby.dk 
 
Kontakt Felix Becker // 29 28 34 52
Foto: Blomstrende By





Mere fra vores Plante blog

SÅDAN FÅR DU DIN ALTAN GRØN OG DUFTENDE
Lave en køkkenhave på altanen

13. maj 2020

En altan med Middelhavsdufte, røde jordbær, der venter på dessert, og drømmen om en øl på egne humle. Alt det kan man have på altanen, hvis man bare planlægger lidt.

Rosmarin, salvie, timian, basilikum og lavendel. Det lugter af Middelhavet og aftensmadden bliver bedre med en lille samling krydderurter på altanen.

Læs mere

Lav en blomstrende eng i byen
Lav en blomstrende eng i byen

03. maj 2020

Jeg ønsker et mylder af forskellige blomster og urter i min have – en oase af farver og dufte, som gør nytte for sommerfugle og bier og nytteinsekter. Og nu vil jeg udleve min drøm og lave en blomstrende eng midt i byen, på Vesterbro, i min baggård. 

Læs mere

Her kommer tips til sjove ting, I kan gøre derhjemme, - nemlig forspire og dyrke frø indendørs.
Forspir og dyrk frø indendørs med børnene - tip til hyggelig hjemmeaktivitet i Corona-tider

24. marts 2020

Tips til hvordan du holder børnene aktiverede samtidigt med, at du skal passe dit arbejde, og de ikke kommer til at kede sig.

Læs mere