01. April 2019
Urban gardening er en global samfundstendens, som handler om lokalt at dyrke haven og naturen bæredygtigt på byens præmisser. Den simple skaberglæde i det at plante og se noget gro, skaber ro og meningsfuldhed i nutidens fortravlede hverdag.
Den praktiske udfordring stod urban gardening-entusiasten Anna Taws Tom-Petersen overfor, da hun gerne ville anlægge en lille nyttehave i gården til den ejendom, hun bor i på indre Vesterbro, København.
For mig hænger haven i høj grad sammen med fællesskaber og mennesker, siger Anna, fællesskabet med vores naboer, folk, der går forbi på gaden, hinanden som par og med vores børn og venner.
”Bare fordi du bor på 4. sal, er det ikke ensbetydende med, at du ikke kan dyrke dine egne grøntsager og blomster – om det så er i vindueskarmen eller på altanen. Det skal ikke være en perfekt prydhave, hvor du skal bruge lang tid på at luge ukrudt og alting skal stå snorlige. Den urbane have må gerne være lidt rå – det er bare at kaste sig ud i det,” lyder opfordringen fra Anna Taws.
Og med Urban Garden Company er det altså blevet lidt lettere at have grønne storbydrømme. Udover at være leveringsdygtig i økologisk muldjord, frø og stiklingpotter har Anna nøje udvalgt et bredt sortiment af blomsterkummer, minidrivhuse, haveredskaber og udemøbler til det kvalitetsbevidste, urbane havemenneske.
KONTAKT ELLER SAMARBEJDE:
Hvis du er interesseret i at arbejde sammen eller dele mit indhold, kan du kontakte mig på email: anna@urbangardencompany.dk
Følg mig gerne på Instagram og på Facebook
03. April 2019
02. April 2019
01. April 2019
”Bare fordi du bor på 4. sal, er det ikke ensbetydende med, at du ikke kan dyrke dine egne grøntsager og blomster – om det så er i vindueskarmen eller på altanen.